LivsNyderRejser
I samarbejde med Apollo har jeg mulighed for at tilbyde grupperejser for grupper på mellem 20-25 personer.
Apollo er den tekniske arrangør og tager sig at booking, flyrejse, transfer, hotel og rejsegaranti.
Jeg står for målrettet træningstilbud og workshop under din ferie.
Mit ønske med rejserne er, at du oplever energi og velvære ved dagligt at stimulere kroppen med god mad, bevægelse og aktivitet fordelt over dagen, primært udendørs i dejlig natur og hyggeligt selskab.
Find mere info; formål og baggrund for at tage på LivsNyderRejse HER
Den første LivsNyderRejser har haft det femstjernet Cavo Spada Deluxe & Spa på Kreta som destination. Et hotel jeg selv besøgte i 2019, og som jeg oplevede, egnede sig til ovenstående formål. Vores LivsNyderRejse i maj 2024 bekræftede dette på skønneste vis.
Her finder vi ro og afslappende natur lige uden for døren. Hotellet er gemt væk fra hovedvejen, ingen biler eller turistbutikker, men strand, pools, græsplæne og blomster inden for synsvidde. Du hører bølgeskvulp, fuglekvidder og måske en instruktion i yoga…. nogle gange musik til aquagym og et par aftener levende musik fra den store terrasse.
Du vil trives i et par badesandaler og let tøj, men når vi spiser i hotellets restaurant har du klædt om fra bade/træningstøj og kan lufte en sommerkjole eller skjorte.
Hotellets personale er smilende og imødekommende – at give dig de bedste betingelser for en god ferie, ligger dem stærkt på sinde.
Lyder det som en ferieform for dig – så læs mere om LivsNyderRejser
– og er du en gruppe, som søger en instruktør til lignende aktiviteter på rejse eller andet, er du velkommen at kontakte mig.
Læs om kommende LivsNyderRejser
- Kreta – 2024: Cavo Spada Deluxe & Spa – d. 31/8-7/9