| | | | | | | | | | |

Vibration og klang

Vibration kan være et yderst effektivt redskab når det gælder cirkulation, afspændthed og smertelindring.

En stor del af hjernen er dedikeret til sensorisk input.
Når hjernen modtager input fra nervesystemet, reagerer den med tre tiltag

  • Hjernen modtager nerve signal
  • Hjernen tolker på hvad den har modtaget
  • Hjernen beslutter en reaktion

Reaktionen – et motorisk output – kan f.eks være bevægelse, en smerteoplevelse eller en reaktion i kroppens systemer. Reaktionen kan være positiv for dig, men den kan også være det modsatte. Det afhænger af, om hjernen er tryg ved den type stimuli, den har modtaget (eller mangler at modtage).
Grundlæggende er der tale om to forskellige veje, hvor information fra kroppen føres ind til rygmarven og videre op til hjernen. De to veje bærer forskellige typer sensorisk information. Er der problemer med transmissionen af nervesignal, kan det betyde, at hjernen ikke modtager en type stimuli fra et område i kroppen eller helt må undvære et specifikt nervesignal. Mangel på sensorisk information kan forårsage bevægelsesproblemer og smerte.

Inden for neurologiske undersøgelse af patienter, vil man f.eks teste reflekser, balance, proprioception, koordination og kranienerver… for blot at nævne nogle.
Sensorisk kan man teste evnen til at skelne mellem kulde og varme, berøringssans, vibrationssans og smertesans – som tester evnen til skelne mellem spidst og stumpt prik på huden.

Vibrationssansen undersøges tæt på knogler eller på yderste del af fingre og tæer. Man benytter stemmegafler med frekvens på 128 eller 256 Hz. Kan patienten ikke mærke vibration fra stemmegaflen, kan det være et udtryk for tidlig polyneuropati (som hyppigt rammer patienter med diabetes II. De får føleforstyrrelser i fødderne). Svækket vibrationssans ses også hos patienter med problemstillinger i medulla spinalis, der løber i rygmarven og som styrer overordnet funktioner i kroppen.

Sensorisk kan vi teste de to nerve veje, der løber i rygmarven ved

  • Let berøring/stryge og ved vibration
  • Stikkende berøring og ved kulde/varme 

Inden for anvendt neurologi benytter vi at teste et område i 20-30 sekunder og re-teste om fx bevægelse forbedres eller smerte reduceres.
Hvis patienten oplever bedre bevægelighed eller mindre smerter, så vil det ofte være en del af hjemmetræningen at stimulere sensorisk for at bane vejen for bedre sensorisk nerve signal til hjernen.
Måske husker du, hvordan corona-patienter, som mistede lugtesansen, blev opfordret til at stimulere netop lugtesansen med bl.a daglige lugte øvelser.

Vibration er et fantastisk og kraftigt stimuli. Dyr benytter det instinktivt, når de ryster sig (efter ubehagelige oplevelser). 
Vibration kan skabes af kroppen selv og med stemmen. Men vi kan også benytte redskaber som f.eks en vibrationsmaskine, massagemaskine, elektrisk tandbørste eller en Z-viber.

Måske forstår du nu, hvorfor jeg er begejstret for mit teamwork med Tina Erbs. Hun er certificeret klangmassør ved Peter Hess, og arbejder med klangskåle som udsender klang lyde/vibrationer, der vibrerer ved specifikke frekvenser ligesom stemmegaflen. Mange af os, der nyder Klangbad eller lydhealing, oplever en ro eller afspændthed i kroppen efterfølgende. Udover at stimulere vibrationssansen, aktiverer lydbølgerne (klangen) vandmolekyler i kroppen. De begynder at vibrere og det sætter gang i bedre flow og cirkulation. Hvilket hjælper kroppen til at få næring ind og affald ud på celleniveau.


Skulle du have lyst at mærke hvordan din krop og nervesystem tager imod vibration, så er der plads på event “Restorativ og Klangbad” torsdag d. 21/3 kl 16:30.

Find info HER

Similar Posts