Mundtape

Inden for de seneste år, har der været et større og større fokus på betydningen af vores vejrtrækning. Betydningen af, hvordan vejrtrækning påvirker det autonome nervesystem og omvendt.

Anbefalingen er; Luk munden og træk vejret gennem næsen – for at få god kontakt til den vigtige restitution via diaphragma (mellemgulvets vejrtrækningsmuskel). Træn vejrtrækningspauser, hvor hjerne og krop lære at have større tolerance overfor kuldioxid – som ikke blot er et affaldsprodukt, men regulerer vejrtrækning og evnen til at binde det vigtige ilt.

I den forbindelse er tape for munden blevet fremhævet som et middel til at genvinde kontakt til næse-vejrtrækning. Og det er helt sikkert en fin metode – blandt flere tiltag.

Men det kan gå galt! Én af mine klienter havde besluttet at teste mundtape, efter de senest har været omtalt i tv og på SoMe. Hun købte mundtape på apotek og tænkte, at det må være “uskyldigt” når det sælges dér. Sætter det over munden og går i seng. Vågner midt om natten badet i sved og galoperende hjerte… med panik angst.

Moralen her er; start roligt ud! Vi ved ikke hvad vi trigger ind i, ved at ændre vilkår for et livsvigtigt krav fra hjernen…. Ilt.

Væn dit nervesystem og hjerne til at “deale” med ændret kuldioxid. Læg ud med bevidste vejrtræknings øvelser, øve dig i at holde vejret i længere tid (fx 1-2 minutter). Træn vejrtrækning gennem et sugerør i munden mens du sidder, står og går. Væn både din bevidste og ubevidste del af hjernen til ændret ilt/kuldioxid forhold.

At trække vejret gennem næsen er den rigtige vej, men væn roligt krop og sind tilbage på ret kurs…. ellers får den et usundt chok.

Breath af James Nestor kan anbefales.