LivsNyderRejser 2026
Siden forår 2024 har jeg i samarbejde med Apollo haft mulighed for at tilbyde grupperejser for livsnydere, der vil kombinere ferie i varmen med daglige bevægelses aktiviteter.
Apollo er den tekniske arrangør og tager sig at booking, flyrejse, transfer, hotel og rejsegaranti.
Jeg står for træning og aktiviteter, som passer til primært den aktive seniorgruppe.
Mit ønske med livsnyderrejser er, at du får en skøn ferie i dejligt selskab på smukke destinationer. Og du med daglige bevægelsesaktiviteter som yoga, pilates, QiGong, Gotved, afspænding, vandGym og vandring oplever at din bevægefunktion bedres.
Foreløbig har rejserne gået til det græske; Kreta og Rhodos. Til næste år kommer den meget smukke natur fra Grækenlands 8. største ø på programmet – vi skal til Limnos (Lemnos). Senere på året vender vi retur til Kreta.
Limnos er karakteriseret ved vulkanske landskaber blandet med grønne marker og indbydende strande. Et landskab der byder op til vandreture, forbi geologiske fænomener og varme kilder samt arkæologiske steder, kirker, romerske teatre og historiske byer.
Limnos har 17.000 indbyggere og hovedstaden Myrina er med charmerende gader og havn, en favorit blandt både grækere og turister, der søger autentisk græsk atmosfære.
Myrina ligger på øens vestkyst og strækker sig over to bugter indrammet af et imponerende venetiansk slot. Elegante huse ligger side om side med moderne restauranter og traditionelle tavernaer langs den livlige havnepromenade. I de små stræder er der hyggelige pladser, velbevarede kapeller, butikker og caféer.
Vi skal bo på Porto Myrina (som er et powered by Playitas sportshotel). Det ligger i grønne omgivelser, ca 15 minutters gåtur fra Myrina by. Ved hotellet finder man rester af Artemis-templet – bygget til jagt & skovens gudinden, Artemis.
Hotellet har 150 værelser, ligger ud til sandstrand med badebro. Vi laver bevægelses aktiviteter på den pink yoga-pergola med udsigt over stranden og bjerge i baggrunden.
På Kreta er det igen det femstjernet Cavo Spada Deluxe & Spa der trækker i os. Hotellet er populært blandt nordiske gæster og jeg har været nødt til at reservere værelser 15 måneder forud for at have dem på hånden.
Her finder vi rolig og afslappende natur, stenstrand med solvogne og palmeparasoller. Hotellet er placeret 300m væk fra hovedvejen, hvorfra bussen kører de 17 km ind til hovedbyen Chania. Vi bor i store værelser med daglig rengøring. Har adgang til pools, træningsfasciliteter og spa med opvarmet pools og sauna. Opholdet er med alt inklusive og der er stemningsfuld musikalsk underholdning på den store lounge terrasse, hvor kaffe, cocktails og avec plejer at blive nydt af gruppen.
Lyder det som en ferieform for dig – så læs mere om LivsNyderRejser
Der er 20-30 pladser pr rejse. Foråret 2025 var så populær, at vi måtte oprette venteliste.
Syntes du, at der er alt for længe til næste år? Så kan du være lynhurtig og snuppe det sidste værelse (1-2 personer) på den kommende “alt inklusive” rejse til Cavo Spada, Kreta med afrejse lørdag d. 30/8-25.
Læs om kommende LivsNyderRejser
- Kreta – 2025: Cavo Spada – d. 30/8 til d. 6/9
- Limnos – 2026: Porto Myrina – d. 31/5 til d. 7/6
- Kreta – 2026: Cavo Spada – d. 29/8 til d. 5/9
Find mere info; formål og baggrund for at tage på LivsNyderRejse