SKULDER SMERTER – i Supraspinatus
Smerte inde i skulderen – når armen løftes ud til siden, krydser armen ind foran kroppen eller hvis du sover på den side – kan skyldes begyndende degenerative forandringer i rotatorcuff muskler og det kan på sigt fører til delvis eller hel ruptur.
Skulderenleddet (glenohumeral led) er det mest mobile led i menneskekroppen.
Forestil dig en golfbold, der sidder på en relativt flad tee. Boldens stabilitet er afhængig af rotatorcuff muskler, som er fire stabiliserende muskler, der fungerer som dynamiske ophængningskabler. Deres opgave er at centrere “golfbolden” (overarmens ledhoved; caput humerus) centralt på “tee” (skulderbladets ledhule; glenoideus), mens dine større muskler genererer bevægelse/kraft.
Øverst på skulderbladet sidder den mest sårbare af rotatorcuff musklerne; Supraspinatus. Den løber over toppen af skulder og ind gennem en lille knogletunnel hvorefter den forankres yderst på overarmen. Supraspinatus hjælper med at stabiliserer “golfbolden” når armen løftes ud til siden.
Grundet de trange pladsforhold, kan Supraspinatus komme i klemme og hvis ikke pladsforholdene bedres, kan det fører til at musklen flosser (delvis ruptur) og måske sprænger.
Det er afgørende at skabe gode pladsforhold.
Når kropsholdning synker sammen, eller når skulderbladet ikke roterer opad under armbevægelse, så presser skulderbladets knogle (Akromion) på senen. Det sker især under armpres opad og ved armløft.
Over tid skaber denne gnidning mikroskopisk skade. Da Supraspinatus generelt har en dårlig blodforsyning, kan den ikke hele hurtigt nok. Det røde muskelvæv begynder at tørre ud og degenerere. Supraspinatus senen begynder at rive sig løs fra overarmsknoglen, fiber for fiber, ligesom et reb, der flosser.
Den delvise ruptur kan ikke sikre strukturel stabilitet. Musklen trækker den ene vej, mens den tunge overarmsknogle trækker den anden, og de flossede muskelfibre genererer intens, udstrålende smerte ned i armen.
Nogle vælger at forsøge at dæmpe inflammationssmerten med en kortisonindsprøjtning (binyrebakhormon).
Det kan midlertidigt dulme smerten, men på sigt svækkes kollagenet i senen, hvilket kan fremskynde endelig ruptur.
Den fysioterapeutiske (og evt kirurgiske) tilgang vil være at dekomprimere skulderen (skabe plads), stoppe forskydningskraften og stimulere kollagen til at genopbygge.
Fysioterapeutiske tiltag:
Trin 1: Dekomprimer – skab plads til Supraspinatus senen.
Benyt fx en foamroller under den midterste del af ryggen for at genoprette bevægelighed i thorax. En rank rygsøjle skubber skulderbladet bagud, hvilket giver plads ved Akromion tunnelen og fjerner knoglens pres på Supraspinatus.
Trin 2: Styrk de intakte muskelfibre (isometrisk belastning).
Tving ikke armen gennem smertefuld bevægelse, men træn submaksimale isometrisk hold.
Stå rank med din albue bøjet 90 grader, og skub udad mod en væg uden at bevæge dig (udad-rotation). Den isometrisk statiske spænding signalerer til hjernen om at sende fibroblaster (helende celler) til de flossede senefibre.
Trin 3: Genopretning af muskelvævet (tunge excentriske øvelser).
Når smerten forsvinder, skal senens strukturelle sammenhæng genopbygge.
Udfør langsomme, kontrollerede excentriske udad-rotationer. Brug din gode arm til at løfte vægten, og brug den ramte arm til langsomt at sænke den over 4-5 sekunder. Den strækkende spænding stimulerer fysisk nye kollagenfibre parallelt med riften, hvilket gør fibrene tykkere og stærkere end før.