Cavo Spada – maj 2024

Livsnyder rejse med træning, skøn forplejning og dejligt hotel. 
Alt er inklusiv i prisen – rejse, ophold, mad & drikke samt træningsoplevelser målrettet gruppen.

Update Fredag d. 22/3-24 kl 20
Tak for tilsendte rejseinfo fra Jer. Alle 21 deltagere har fået deres værelsesønske opfyldt. Alle er registreret hos Apollo.
Apollo har sendt mail med betalingsinfo til værelsesbooker. Det vil sige; single room modtager opkrævning på single room, mens dobbeltværelse modtager samlet opkrævning for antal personer på værelset. Betaling skal ske med hele beløbet da der under 60 dage til afrejse. I kan enten internt overføre til værelsesbooker ELLER lave en bankoverførsel på jeres andel (8.800kr/ps i dobbeltværelse) med reference til booking nummer. Der skal overføres betaling til Apollo på kontonummer SEB Bank: 5295 0010 007 399.

Skulle der være nogen – der her i sidste øjeblik, ønsker at deltage og som ikke har været tilmeldt – så er det Apollo (Grupperejser – Monica) som I skal kontakte og angive denne grupperejse som reference.
Sidst i marts var der endnu 1 familieværelse (8.800kr/ps) samt 3 x dobbeltværelser med delt pool (9.800kr/ps ved 2 personer og 9.000kr/ps ved 3 personer) ledigt. Single room er udsolgt.

Næste Cavo Spada grupperejse er reserveret hos Apollo; d. 31/8 til d. 7/9-2024. Mere info samt direkte bookings link finder du HER

Update Mandag d. 18/3-24 kl 22:
Foreløbigt program – HER
Deltagerliste og data – HER – password tilsendes tilmeldte deltagere.

Opslag onsdag d.13/3-24
Nogle gange skal man handle hurtigt!
Jer, der træner sammen med mig i SATS, har efterspurgt (trænings)rejser, som vi havde før corona; livsnyder rejse med fokus på bevægelse og ferie.
Og I har heppet på både forår og efterår, da jeg for en uge siden nævnte, at jeg var positiv stemt for at genoptage træningsrejser.

Jeg havde i går et super positivt møde med Apollo og har i dag d. 13/3 modtaget besked; hvis vi er (meget) hurtige til at træffe en beslutning, så kan vi komme afsted allerede i maj og booke de allersidste 10 værelser på lækre Cavo Spada – ét af mine favorit trænings- og spasteder på Kreta…. egne foto herunder.
Men da det er Apollos sidste ferielejligheder, skal vi være hurtige og jeg skal have besked senest fredag d. 15/3 ved middagstid.

Til gengæld så får I en bedre pris end katalog og det er ALT INKLUSIV – fra fly, transfer, mad/drikke fra morgen til aften samt mit trænings tilbud eksklusivt til Jer; yoga, pilates, vandretur, vandgymnastik, funktionel træning og Ballroom dans. Alt tilpasset niveauet og fælles ønske om også at holde ferie i varmen, fra lørdag d. 18/5 til d. 25/5.

Pakkerejsen med Apollo til Cavo Spada (18-25 maj) indeholder:

  • Fly direkte fra Kastrup til Kreta t/r, inkl 1 stk bagage og inkl mad på flyet
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 7 nætters indkvartering på Cavo Spada (8 stk Famillie rum til 2.pers med balkon/terrasse og 2 stk Double rum med terrasse/balkon/begrænset havudsigt).
  • All inklusive hele ugen – og det er niveauer over standard all inkl…. jeg har været der 😉
  • Charlotte som instruktør og træningsguide ved minimum to event tilbud dagligt (deltagelse er frivillig – se foreløbigt program HER) – derudover kan I benytte stedets faciliteter og Apollo’s tilbud.
  • Pris: 8.800kr pr person ved 2 personer i hvert værelse (single tillæg 2.200kr)

Læs mere om Cavo Spada på Apollo’s hjemmeside
Kontakt mig gerne hvis du har brug for mere info – og giv mig hurtigt besked om du vil med – så sørger jeg for at få sendt besked til Apollo da denne rejse med mig som træningsinstruktør ikke er offentliggjort på Apollos website.

Jeg satser på lignende tur august/september, men i maj har vi eksklusivt plads til 20 deltagere til en meget attraktiv pris.
Rejsen i maj bliver til noget, hvis vi er hurtige og har 20 gruppedeltagere.