Øresten
Oplever du en pludselig svimmelhed og kvalme forbundet med stillingsskifte (fx når du rejser dig fra sengen eller bukker dig ned), kan det skyldes løse øresten. Øresten findes i det indre øres centrale del, men kan forvilde sig ind i labyrintsansen = de tre buegangs organer, som opfatter når du bevæger hovedet. Symptomerne kaldes Benign Positionel Vertigo eller kort; BPPV, der direkte oversat betyder Godartet (benign), anfaldsvis (paroksysmal), stillingsafhængig (positions), svimmelhed (vertigo). I daglig tale kalder man det ørestenssvimmelhed.
Behandling man foretager, har til mål at få de løse sten ud af buegangssanserne – ved at bevæge hovedet i de tre positioner og lade stenene få tid til at synke til bunds i hver stilling – at få de små krystalsten retur. Manøvren kaldes Epleys manøvre.
Virus på balancenerven
En betændelsesreaktion i nerven (neuritis) til det indre øres balanceorgan, kan være årsag til pludselig svimmelhed.
Virus på balancenerve, er den tredje hyppigste årsag til svimmelhed fra det indre øre. Sygdommen rammer oftest voksne i alderen 30-60 år og der er ingen kønsvariation. Årsagen er ukendt. Virus spiller muligvis en rolle. Tilstanden forekommer ofte efter en viral øvre luftvejsinfektion.
Pludselig anfald af dreje rundt svimmelhed, ofte ledsaget af kvalme, opkast og faldtendens. Svimmelheden kan være ganske kraftig i startfasen. Nogen kan have en mere generel svimmelhedsfølelse og ubalance. Hørelsen er normal.
Diagnosen er en udelukkelsesdiagnose, hvor det vigtigste er at udelukke sygdom i hjernen.
Symptomlindrende medicin kan dæmpe svimmelheden og kvalmen men bør ikke tages i mere end 2 dage. Genoptræning af balancen skal påbegyndes så hurtigt som muligt. Få patienter oplever tilbagevendende uspecifik svimmelhed og balanceproblemer i flere måneder. Fuld restitution kan forventes efter 1-3 måneder hos de fleste.
Den kan du få vejledning og hjælp til hos FeetBack Fysio – og ligeledes samtale og vejledning i test af, om der andre årsager til din svimmelhed og nedsatte balance.
- Læs mere om BPPV: Sundhed.dk
- Ved øresten: Test for øresten – Forsøg med Epleys manøvre – Læs (se video) høreforeningen
- Book en FeetBack Fysio konsultation for at blive vejledt i manøvren