Kulde og varme – fysiologi

Kulde

• Vinterbadning er i princippet for alle raske personer, men har du hjerteproblemer, eller for højt blodtryk, bør du tale med egen læge først.
  Vent med at vinterbade, hvis du er er forkølet, har feber eller generelt føler dig utilpas (gælder også medicin og alkohol).
  Den lave vandtemperatur skaber et akut kuldechok og sætter kroppen på overarbejde, for at holde kroppens temperatur og funktioner kørende under ophold i det kolde vand – blodkar trækker sig sammen, så blodet løber til de indre organer. 
  Når du stiger op af vandet, udvides blodkar igen og blod pumpes rundt i kroppen – det  kan opleves som en dejlig varm fornemmelse.
  Hjernen frigiver signalstoffer (endorfiner)og du føler et “kick” og velvære.
  Vinterbadning menes at styrke kredsløb og immunforsvar.
  
• Vinterbad – er det farligt?
  For uerfarne vinterbadere kan kuldechokket reducere hjernens blodtilførsel op til 75%. Ved kulde vil hjertet begynde at slå hurtigere og blodtrykket stiger.
  Når kropstemperaturen når under 35°, og kroppen taber mere varme end den kan producere, opstår en nedkølingsproces  “hypotermi”. Arme og ben bliver følelsesløse, stive og lammede, og der opstår øget risiko for bevidstløshed og hjertestop.
  
• Hvad sker der i kroppen når vi går i koldt vand?
  Koldt vand forårsager vasokonstriktion (sammentrækning af blodkar), men øget blodgennemstrømning til kropskernen. Derved forekommer en 30-40% reduktion af blodgennemstrømning til hjernen. Dette forklarer svimmelhed, tinnitus, sortnen for øjnene eller følelsen af ​​svimmelhed – især hvis du dykker og får hovedet under vandet.
  
• Hvis man bliver i vandet omkring 20 sekunder, nærmer huden sig samme temperatur som vandet, og endorfinerne gør, at man ikke længere mærker kuldesmerten så intenst – så bliver vejtrækningen roligere.
  
• Hvis temperaturen i luft og vand er den samme, så opleves det som nemmere at vinterbade. Jo større forskel der er på de to temperaturer, jo større chok vil kroppen få.
  
• Hvornår skal man eksponeres for kulde?
  Når du udsætter kroppen for kulde, vil det til at starte med føles koldt. Men kroppens reaktion på kulde er at øge kroppens temperatur samt frigive adrenalin og dopamin, som øger fokus og humør.
  Kulden vækker kroppen – det samme sker om morgenen, hvor en (hormonel) øgning af kroppens temperatur får os til at vågne.
  Når du udsætter kroppen for kulde om morgenen vil det føre til yderligere årvågenhed i form af øget kropstemperatur og adrenalin – du er klar til action.
  Om aftenen falder kroppens temperatur af sig selv – og det hjælper dig til at falde i søvn. At tage et varmt bad eller gå i sauna før søvn vil i starten øge kroppens temperatur, men kroppens reaktion vil være at sænke kropstemperaturen. En lavere kropstemperatur hjælper dig til at falde i søvn.
  
  • Når du er i kulden, føler du dig kold, men kroppen varmer dig op – Når du er i varme, føler du dig varm, men bagefter køler kroppen dig ned.

• Immunforsvar og kulde
  Det kolde vand er med til at øge antallet af hvide blodlegemer da kroppen må reagere på skiftende forhold. Det bevirker at kroppen med tiden får at mere aktivt forsvar. At bade i koldt vand frigiver endorfiner i hjernen – det øger vores positive humør og kan dæmpe depression. Det kolde vand tvinger blodet rundt i kroppen – på sigt hjælper det os med at tilpasse kulde.
  Koldt vand øger østrogen og testeron produktion.
• Stress og kulde
  Kulde såvel som varme er med til at aktivere kroppens stress respons.
  Men kort varige stress er et sundt stress respons, som stimulerer og styrker din evne til at modstå stress. Modsat langvarig stress, der på sigt skader kroppen.

• Det brune fedt (BAT)
  Man mener, at det brune fedt (der findes omkring kraveben og langs rygsøjlen) blev opdaget i 1551 af videnskabsmanden Conrad Gesner ved anatomisk inspektion i murmeldyr. Senere blev det brune fedt fundet hos andre dyr i dvale. Det brune fedt er afgørende for dyrs overlevelse under dvale.
  
  Senere blev brunt fedt fundet tilfældigt hos nyfødte børn ved PET/CT-scanninger. Nyfødte havde brunt fedt, og det blev antaget at være nøglemekanismen for ikke-rystende termogenese (NST) altså varmeproduktion uden muskelrystelse – og opretholdelse af en stabil kernetemperatur. Evnen til at ryste muskler er ikke udviklet fra fødslen.
  I mange år var opfattelsen, at brunt fedt udelukkende fandtes hos nyfødte. Det vakte derfor stor begejstring, da man ved et tilfælde fandt brunt fedt hos voksne. Opdagelsen blev gjort ved PET/CT-scanninger af tumormetastaser hos patienter.
  Voksne har høj muskelmasse og ryster ved kulde for at generere varme. Man mener på nuværende tidspunkt, at det brune fedt har sundhedsmæssige fordele, og derfor er vævet ikke forsvundet efter barndommen, men blot skrumpet ind hos voksne.
  
  Forskellen mellem det hvide isolerende fedt (WAT) og det brune varmeudviklende fedt består i, at brunt fedtvæv har celler med mange cellekerner, små fedtdråber (triglycerider) og mange mitokondrier. Mitokondrier kan aktivere cellen og forbrænde fedt inde i cellen. Mange mitokondrier bevirker at det brune fedt lettere forbrænde fedt samt derefter fedt og sukker fra blodbanen, og benytte det som brændstof til at producere varme.
  Det hvide isolerende fedt har kun én cellekerne og meget få mitokondrier. Formålet med de hvide fedtceller er at opbevare fedt til tider i nød. Brunt fedt og hvidt fedt virker derfor modsat hinanden; brunt fedt forbrænder energi, mens hvidt fedt lagrer energi.
  Fedtceller består altså af mange forskellige celletyper, men det er kun 20-30 % af fedtvævet, der er aktive fedtceller – en måde at aktivere til flere brunlige celler er at stimulere med kulde.
  
  I forskning fra 2021 fandt Søberg mfl, at vinterbadere har øget energiforbrug ved kulde og hurtigere glukosemetabolisme. Forklaringen er, at fedtvævsfunktion er afgørende for et sundt liv, og dysfunktion er en af årsagerne bag insulinresistens og type 2-diabetes. Det brune fedt menes at kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme som fx type 2-diabetes og fedme. Det brune fedt øger insulinfølsomheden.
  
  Adskillige undersøgelser viste, at kuldestimulering hos voksne mennesker er en stærk inducer af BAT-aktivering og øget energiforbrug. Kulden inducerer modning af brunt fedt i det brune fedtdepot med potentiale til at udvide BAT-volumen. Øget BAT-funktion kan måske forklare, hvorfor forskningen har indikeret bedre glukosemetabolisme og BAT-termogenese hos vinterbadere.
  
  Forskning de senere år har vist, at ved kold stimulering bliver det brune fedt aktiveret og det forbrænder kalorier for at generere varme.
  Det brune fedt aktiveres når du udsætter kroppen for kulde som vinter(is)badning/svømning, gå i kold luft, kolde bade, putte hænder/fødder i 4 grader koldt vand i 4 minutter aktivere kuldechok-respons. At sove køligt ved ca 19 grader, har vist at aktiverer det brune fedt betydeligt.
  Det brune fedt kræver vedholdenhed og hyppighed for at aktiveres. Brunt fedt aktiveres af stresshormoner, som aktiveres ved kulde. Brunt fedt aktiveres så snart hudtemperaturen falder. Man har fundet aktivering ved hudtemperatur på max 12 grader og derunder. Det opnås når huden rødmer og bliver som et landkort af pletter.
  
• Kilder: forsker Susanna Søberg, PhD Andrew Huberman Lab, læge Lasse Enkebølle Rasmussen

Varme – afventer tekst