Lymfesystem
Et ofte undervurderet eller negligeret system i den menneskelige krop er lymfesystemet.
Og det på trods, at det er et af de vigtigste systemer – det arbejder nemlig sammen med kredsløbet og immun systemet om at rense kroppen for affaldsstoffer, overflødig væske og fedt – og dermed hjælper det kroppens immunforsvar, stofskifte samt hydrerer huden.
Lymfesystemets tre primære funktioner
- Lede overskydende interstitial væske retur til blodet
90% af kapillærvæsken returneres til blodbanen, mens øvrige 10% overgår til interstitial cellevæske.
Optimalt bør lymfekapillærer optage de 10% og returnerer det til blodkar.
Interstial væske er væske, som ligger uden om celler, men samtidig også uden for blodbaner. Interstitial væske udgør hos en voksen mand på 70 kg cirka 10,5 liter. Interstitial væske og blodplasma (hovedbestanddelen af blod) er meget lig hinanden, og udveksles frit gennem blodårenes kapilærer. - Absorbere og transportere fedt og fedtopløselige vitaminer
Lymfesystemet absorberer fedt og fedtopløselige vitaminer og transporterer dem til venøs cirkulation. Absorptionen farver lymfen mælkeagtig hvid. - Hjælpe immunsystemet med at fjerne og ødelægge affald, rester, infektioner og kræftceller
Lymfeknuder (og lymfeorganer) filtrerer lymfevæske inden det returneres til venesystemet (blodbaner). Filtreringen dræber og fjerner patogener og affald fra lymfevæsken.
Symptomer ved nedsat lymfefunktioner er
- Træthed
- Lav energi
- Søvnproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Kuldeskær
- Hovedpine
- Ømhed i arme og ben
- Hævelse/ødem
- Overvægt samt nedsat immunforsvar.
- Når affaldsstoffer ophobes i kroppen kan det føre til hudproblemer (acne), poser under øjne, oppustethed og cellulites.
Grundlæggende anatomi
Lymfesystemet er et omfattende netværk af kar, lymfeknuder og organer, der transporterer og filtrerer lymfevæske.
Lymfevæske stammer fra blodplasma og fremkommer når denne presses ud gennem kapillærvægge => interstitial væske.
Når interstitial væske ophobes, fjernes den af små lymfekar og overføres til lymfekapillær systemet => lymfevæske.
Lymfevæske
Filtreres, renses og returneres til venøs cirkulation via højre og venstre subclavia vener ved kraveben.
Omkring 70% af lymfesystemet er overfladisk placeret under hudoverfladen (det dermale lag).
Ca 30% er dybe kapillærer placeret omkring organer.
Lymfekapillærerne danner et netværk af små rør, der fortsætter som lymfekar, der er større og løber dybere ind i kroppen.
Som med venesystemet, har også lymfesystemet et ventilsystem, der er designet til envejsstrøm af lymfe – i retning mod halsen. Det er kroppens ledbevægelse og vejrtrækning, der er de primære drivere af lymfestrømmen.
Lymfeknuder
Vi har omkring 600-700 lymfeknuder. De er ovale eller nyreformede og varierer fra et par mm i størrelse til 1-2 cm. De indeholder lymfocytter: hvide blodlegemer (B-celler og T-celler – som renser og rydder op).
Afhængig af aktivitet kan knuderne øge eller mindske i størrelse gennem hele livet. Det er dét, vi somme tider kan mærke som hævede lymfeknuder på halsen eller i lysken – når systemet er i gang med at bekæmpe fx virus eller bakterier.
Beskadiges eller fjernes lymfeknuder er de ikke tilbøjelige til at regenerere – deraf problemer med ødem efter fx operation hvor lymfeknuder kan være fjernet eller beskadiget.
De primære grupperinger af lymfeknuder
- Cervicale lymfeknuder: Nakken, øvre skuldre, og i brystet. Lymfeknuder har til formål at filtrere og dræne kranieområdet.
- Axille lymfeknuder: Sidder i armhulen. Har til formål at dræne brystområdet, samt arme.
- Inguinale lymfeknuder: Har til formål at dræne ben samt bækkenet.
- Abdominale lymfeknuder: Findes dybt i maveområdet, og har til formål at dræne fordøjelseskanalen (tarme).
Lymfe organer fungerer som en integreret del af lymfesystemet og producerer de hvide blodlegemer, der bruges til at bekæmpe patogener.
Lymfe organer inkluderer:
- Thymus (Brissel)
- Knoglemarv
- Milt
- Tonsiler (Mandler)
- Adenoider (lymfeknuder)
De to primære områder, hvor lymfevæske returneres til kredsløbet kaldes højre og venstre thoraxkanaler.
Fordelinger er meget asymmetrisk
- Den højre kanal, der er 1,5 cm lang dræner lymfe fra højre arm, højre side af brystryggen og højre side af hovedet og ansigtet.
- Den venstre kanal har til opgave at dræne resten af kroppen og har en længde på 38-45 cm og en diameter på 5 mm.
Den befinder sig nederst på brystryggen, løber op til nakken og ud i venstre subclavia vene.
Affaldsstoffer, som udskilles til lymfesystemet, transporteres væk og ud af kroppen via nyrerne igennem nyrefiltration… vi tisser affaldsstoffer ud af kroppen.
Fra ny forskning (2015) har man fundet at hjernen indeholder lymfekar, der fører lymfevæske og immunceller fra cerebrospinalvæsken gennem et netværk, der drænes i dybe nakke knuder. Dette fund har stor betydning for vores forståelse af centralnervesystems relation til immunforsvaret. Hjernen er derfor forbundet med det perifere immunsystem, og det kan på sigt få betydning for behandling af neurologisk sygdom med en immunkomponent – patienter med kroniske og / eller komplekse problemer, fx. fibromyalgi, alzheimers og parkinson.
Lymfefunktion
Er lymfesystem på “overarbejde” pga. vira, parasitter, slim og svækkede celler, vil lymfeknuderne hæve (fx kan hævede mandler være et tegn på at kranieområdet er tilstoppet med slim og syre). Bliver mandler i halsen overbelastet, kan symptomer være ondt i halsen, hoste, inflammation og slimudskillelse gennem mund, næse, øjne og ører – forkølelses/influenza symptomer.
Når lymfeknuder ved armhulen beskadiges eller fjernes ved en operation, nedsættes kroppens evne til at dræne og filtrere slim, syre, og skadelige mikroorgansimer ud af kraniområdet. Det kan medføre stive nakkemuskler, degenerative forandringer i nakkens hvirvler, opbygning af slim og syre i hjernen, som øger det interkranielle tryk og skaber hovedpine.
Værd at huske vedrørende lymfesystem
- Skader på fysisk væv kan forstyrre lymfesystemet.
Omkring 70% af lymfesystemet ligger lige under huden, hvilket gør det sårbart i fht påvirkninger. - Respiration (vejrtrækning) er den primære drivkraft for lymfefunktion.
- Bevægelse – især fuld kropsbevægelser er vigtigt for at drive lymfestrøm i kroppen.
- Det er ofte bedst at starte stimulering af lymfesystemet ved udmundingen – højre og venstre thorakale kanaler – for at lette en bedre lymfestrøm i resten af kroppen: Stimuler ved kravebenet!
- At optimere lymfe funktioner kan få betydning for hjernes oplevelse at “trussel reduktion” og dermed bedre grundlæggende tilstande i kroppens systemer.
Fakta
- Samlet set er længden af lymfesystemet i stand til at gå rundt om jorden mere end 4 gange (100.000 miles – 161.000 km)
- Lymfevæske udgør mere end 10 l. Dermed indeholder vi mere lymfe end mængden af blod.
- Lymfevæske er mælkeagtig – består af 90% vand, 10% affaldsprodukter fra celler, proteiner og hormoner.
- Omkring 200 lymfeknuder (af de ca 700 knuder) findes i nakken.
- Lymfesystemet er i kontakt med immunforsvaret via tarmen.
70% af immunforsvaret foregår i tarmen. - To vigtigste parametre for at lymfesystemet kan arbejde optimalt; kropsbevægelse og dybe vejrtrækninger (Diaphragma vejrtrækning).
Lymfødembehandling
– mindsker hævelsen ved at stimulere lymfesystemet og de nærliggende lymfeknuder.
- Superficial og deep fascial niveau: Manuel behandling af thorakale lymfekanaler (ved kraveben).
- Dermal Work: Dermal level soft tissue work over lymfeknuder i retning mod nakken – i kombination med bevægelse og fokuseret dyb vejrtrækning.
- Lymfeknuder, der drænerer hoved og halsregionen, findes superfacial (overfladisk):
- I armhuler og over kraveben
- På halsen og i nakken
- Foran og bagved ørerne
- Under hagen og ved næsen
Lymfeknuderne på begge sider af halsen ligger dybere – langs kar og nerver – samt langs den lange, skrå halsmuskel SCM.
- Lymfødembehandling foregår på derma niveau (hud-niveau) og i cirkelbevægelser.
- Tryk blidt, med stræk på huden – uden at fingrene glider.
Fingrene lægges fladt på huden – og huden forskydes i en cirkel på samme sted. Arbejde cirkelvis med tryk i dræneringsretning og afspænding.
Trykfasens retning er altid i dræneringsretningen. Hastighed: rolig (ca. 1 sek.) ved hver cirkelbevægelse. - Små “virfe” bevægelser i retning opad mod dræneringsretning. Læg lillefinger håndkant på huden og skubbe/virfe opad i kontinuerligt flow.
- Tryk blidt, med stræk på huden – uden at fingrene glider.
- Start med at stimulere lymfeknuderne:
- i armhulerne: 3 – 5 cirkelbevægelser i retning opad og indad mod kroppen.
- ved nakkemusklernes fæste på kraniet: 3 X 5 cirkelbevægelser i nakken
- foran ørerne: 3 – 5 cirkelbevægelser foran øret/ørerne i retning opad og ind mod øret
- Dernæst drænage af hævelse:
- Med cirkelbevægelserne
- Suppler drænage med skulder rulninger bagud med begge skuldre.
- Du kan supplere lymfedrænage med tørbørstning af huden – retning opad.
Fokus områder ved træning og bevægelse
- Øvre, forreste del af brystkassen – bevæg skulder og nakke
- Hofter
- Bækken
- Thorax ryggen (brystkasse ryggen)
Tørbørstning
Tørbørste huden er en enkel metode til dagligt at stimulerer lymfesystemet .
Recovery Boots
Recovery Boots eller lymfestøvler, er en metode hvor lymfesystemet stimuleres ved hjælp af pulserende pumpebevægelser.
Mere info om lymfe systemet? Læs gerne
- sygeforsikring.dk/nyt-sundt/det-kan-du-takke-dit-lymfesystem
- netdoktor.dk/sygdomme/hjerte-blod/det-kan-du-takke-dit-lymfesystem
Kontakt FeetBack Fysio hvos du ønsker vejledning i tiltag du kan arbejde med for at påvirke dit lymfestystem.