Arvæv
Behandling af arvæv
Ved en operation skæres gennem flere hudlag. Hvert hudlag består fibre og under den efterfølgende helingsproces vokser fiberlagene sammen på kryds og tværs af hinanden. For at ensrette fibrene og undgå at arret bliver hårdt, og hud og bindevæv uelastisk, er det vigtigt at lave øvelser og behandle huden så snart sårskorper falder af og arret er helet.
Ar -og især gamle ar, kan være neurologisk aktive. Det kan få betydning for kroppens bevægelighed og din oplevelse af smerte.
Vær opmærksom på, at din hjerne kan opfatte tatoveringer som ar.
Arvævsbehandling kan
- Øge bevægelighed af arret
- Mindske spænding og hævelse i det opererede område
- Mindske smerter andre steder i kroppen end omkring arret
- Øge blodgennemstrømning og ledning af nervesignaler
Vejledning til egen behandling af arvæv
Indtil arret er helet op, er det er vigtigt at du er blid og ikke trækker siderne af arret fra hinanden, så helingen ødelægges.
Udfør behandlingen på tør hud (uden creme eller olie).
Udfør behandlingen 1-2 gange dagligt og fortsæt indtil arvævet er bevægeligt, og uden gener.
- Placer en finger på hver side af arret og skub fingrenemod midten fra side til side, som et “Z”, 10 gange.
- Sæt 2 fingre på arret og træk dem fra hinanden i arrets længderetning 10 gange.
- Tryk en finger ned i arvævet og lav en cirkelbevægelse 10 gange.
Flyt fingeren en fingerbredde, tryk ned, og gentag cirkelbevægelsen 10 gange.
Arbejd hele arret igennem. - For at stimulerer sensorisk, kan du forsigtigt med en ren blød neglebørste eller tandbørste bevæge over arret og området – 20 gange
Bevæg området omkring arret godt igennem hver dag.
Elastisk tape (som kinesio) kan sættes i zig zag over arret for at opnå et stræk i vævet – på apoteket kan du spørge efter forskellige typer arplaster.
OBS! Hvis arret bliver varmt, rødt og hævet, kan det være tegn på infektion, og så skal du kontakte læge eller akuttelefonen, ring 1813.
FeetBack Fysio anvender bl.a Heskiers OneTool samt Kinesio tape i behandling af arvæv.
Kontakt FeetBack Fysio, hvis du har brug for en vejledende konsultation.