WorkOut & Events

WorkOut

Udendørs holdtræning, der gør kroppen glad og stærk.
Motto er “move better – feel better” godt hjulpet på vej af tips og instruktion.
Vi træner ude hele året og oplever charmen ved det skiftende danske vejr.
Træningen er alsidig og består af funktioneller øvelser som styrke, koordination, stabilitet, balance og smidighed.

Vi træner bl.a:

  • Led og lymfeflow med bevidste led bevægelser og vejrtrækning.
  • Muskelstyrke med elastikker, vægte og egen kropsvægt.
  • Knoglestyrke med vægtbæring i stående, gang og hop.
  • Koordination med rytme, hastighed og nye bevægelser.
  • Balance med hoved/øjen bevægelse og arbejde i forskellige niveauer og planer – endda med hovedet nedad.
  • Stabilitet med ét-bens øvelser, asymmetri og refleksiv muskelaktivering omkring rygsøjlen.
  • Kredsløb og metabolisme med HIT og puls – kort og effektivt.
  • Smidighed og fleksibilitet, ved at arbejde i yderstillinger, benytte stokke og inkluderer vejrtrækning.
  • Socialt og mentalt, ved at være sammen, styrke krop og sind og holde en positiv tone.

Redskaber vil være klar til dig, men medbring gerne dit eget underlag til udendørs brug, samt tøj/sko du kan bevæge dig i – efter vejrforhold.

Book din plads via tilmeldingsformular –> dernæst betaling via mobilpay (pris fremgår under hver event). Angiv dit navn og dato for hold ved mobilpay på 50572314.
Du kan melde afbud frem til 24 timer før holdstart og betaling retur. Hvis FeetBack Fysio aflyser returneres din betaling. 

Mød op 5 minutter før start. 
Adressen er Genuavej 30, der er toiletforhold, fri parkering i 3 timer, og kort afstand til Amager Strand metro.

Events

De fleste events vil foregå på 1. sal hos FeetBack Fysio, hvor der vil være måtter og redskaber klar til dig.
Eksempler: “Pilates”, “Fødder i Fokus”, “Yin/Yang Yoga”, “FeetUp yogastol”, “Yoga og Klangbad”.
FeetBack Fysio har adgang til sauna/infrarød sauna – og derfor vil nogle events være i kombination med varme – dem finder du HER.

Træning, med fokus på fødder, hofter og core
Smid sko og strømper og lad dig indfinde på yogamåtten, hvor redskaber som massagebold, redondobold, yogablok, elastik og vægte venter på dig. Helkropstræning med fokus på kropsbevidsthed og stabilitet – fra fødderne og op gennem kroppen.

Pilates
Træn hele kroppen igennem med fokus på ledstabilitet og mobilitet.
Vi anvender redskaber skabt af og inspireret af Joseph Pilates.

Yin og afspænding til klangbad (soundbath)
En times klang sammen med blide Yin stræk samt afsluttende afspænding til klangbad.

Restorativ yoga og afspænding til klangbad (soundbath)
Klangbad er sammen med restorativ yoga – en blid og afspændende yogaform, hvor ro og afspænding til krop og sind er hovedformålet.
Sessionen afsluttes med 20 minutter afspændende klangbad med klangskåle, gong mm.

Generelt for yoga og klang events
Charlotte vil guide yoga delen, mens Tina (certificeret klangmassage praktiker ved Peter Hess Akademi hos Nordlys) udfører klangbad med Peter Hess terapi klangskåle.
Peter Hess terapi klangskåle består af 12 forskellige metaller, hvor ”almindelige” klangskåle/syngeskåle består af 7-8 forskellige metaller. Terapi klangskålene er håndlavet i Nepal, efter anvisning fra Peter Hess, således, at skålenes frekvens er ren og korrespondere med specifikke dele af kroppen.
Hjerteskålen har en frekvens, som rammer menneskets hjertefrekvens, hvorimod bækkenskålen har en frekvens, som rammer menneskets bækkenområde. Kroppen består af ca. 60% væske, og vibrationer fra klangskålene vil forplante sig ind på celle niveau.
Terapi klangskålene hjælper krop og sind tilbage i balance, som når man stemmer et musikinstrument.

LivsNyderRejser

I samarbejde med Apollo har jeg mulighed for at tilbyde grupperejser for grupper på mellem 15-30 deltagere.
Apollo er den tekniske arrangør og tager sig at booking, flyrejse, transfer, hotel og rejsegaranti.
Jeg står for forskellige trænings/event tilbud og workshop under din ferie. Find mere info HER