Stress

Begrebet stress er blevet almindeligt at anvende og benyttes i “flæng” i hverdagen og af medier uden en entydig definition.
Ofte bliver stress et synonym for travlhed eller sygdom. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men følgereaktioner på stress kan minde om sygdoms symptomer. 
Stress er en reaktionen på, at kroppens styresystemer er i alarmberedskab.
Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress.

Kortvarig stress er normalt og gavnligt
Kortvarig, akut stress opstår når en situation presser os, og bringer kroppen i alarmberedskab. Det sætter gang i sympatikus aktivitet, som er en del af det autonome nervesystem og repræsenterer “kæmp eller flygt”. Hjernen sørger for at pumpe hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle.
Når der efterfølgende kommer ro på situationen, aktiveres parasympatikus med “ro, hvile, fordøjelse og restitution” og vi oplever, at kroppen kan slappe af, inflammation dæmpes og kroppen restituerer.
En velfungerende krop skal kunne veksle mellem at reagere hurtigt i pressede situationer og restituere efterfølgende.

Langvarig stress er skadeligt
Langvarige stress opstår når situationer, der stresser os ikke håndteres eller forsvinder og fortsætter i uger, måneder eller år. Når man igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er kroppen i konstant alarmberedskab og får ikke mulighed for at slappe af. Når sympatikus hersker undertrykkes kroppens behov for mad og søvn, hvilket på sigt går ud over vores helbred og velbefindende.
Længerevarende eller gentagne stressperioder kan, over tid, føre til depression og hjertekar-sygdomme.

Symptomer på stress
Hvis du har flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

For at behandle langvarig stress kan det være nødvendigt at søge tværfaglig hjælp.
Hos FeetBack Fysio tilbydes bl.a rolig og styrkende træning, guidet vejrtrækning, altid med afsæt i den enkeltes stressforløb.

Stresshormoner og endofiner

Kroppens egne kamphormoner, der frigives når du er under pres, hedder adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol.
Stresshormoner produceres i binyrerne, og påvirkes bl.a af oplevelser og vores sinds natur.
Trusler, utilfredshed og angst vil få binyrerne til at øge produktionen af stresshormoner. Oplevet glæde og tilfredshed vil reducere produktionen af stresshormoner.
Hvis binyrerne konstant skal producere stresshormoner, skaber det ubalance i krop og sind, og du kan blive syg. Binyrerne har forbindelse til talrige hormoner; blodsukker regulering; reguleringen af ​​kroppens mineraler; produktion og vedligeholdelse af kroppens energi niveauer i forbindelse med skjoldbruskkirtlen; og produktion af stress overvågnings hormoner.
Kroppen  har behov for hvile, så den kan genopbygges, men har også behov for at blive bevæget og brugt fysisk, så den kan brænde hormonerne af her – har gør motionen stor gavn.

Adrenalin
Kamphormonet adrenalin findes i to variationer: adrenalin og noradrenalin.
Adrenalin udskilles og hjælper når hjerne opfatter en situation som en trussel eller en udfordring – fysisk såvel som psykisk. Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor det stimulerer det sympatiske nervesystem til at gøre kroppen “kampklar”. Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats. Du vil opleve at pulsen stiger, øget svedproduktion, gåsehud, hurtigere respiration, blodtrykket stiger så blodet pumpes hurtigere rundt i musklerne og op til hjernen – når adrenalin er aktivt, oplever du, at du kan klare det hele, men adrenalin kan også forstærke dine følelser – f.eks. vrede og irritation.
Under frigivelsen af adrenalin udvides pupiller, blodsukkerniveau øges og din blære og tarm afslappes.

Når adrenalin er i dine blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til muskler, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe med at klare fysiske udfordringer. Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af vil det ophobes i blodet og du får svært ved at slappe af. Fedtet aflejres i dine blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.
Udsættes din krop for hyppige adrenalin-kick, fx ved arbejdsrelateret stress eller psykiske belastninger over længere tid, risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes II, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar m.m.
Kroppen er indrettet til at klare kortvarige adrenalin-kick – ikke hele tiden eller ofte!

Kortisol
Kortisol er “skurken” ved stress, fordi hormonet på lang sigt skader dig mest.
Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på noget hjernen opfatter som en udefinerbar trussel. Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart, som fx arbejdsopgaver du ikke helt kender omfanget af, usikkerhed omkring økonomi, job, kæreste eller du lever et liv, som du ikke ønsker og er utilfreds med. Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn.
Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i korte perioder, hvor det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret.
Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Du vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisolproduktionen er højest, og har svært ved at falde i søvn igen.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du mister din energi og kraft og orker ikke småproblemer og løse opgaver. 
Når kortisol er i kroppen i lang tid nedbrydes immunsystemet, så vi nemmere tager imod infektioner.
Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller – hippocampus – der kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt.

Kortisol har indflydelse på kroppens sukker-, fedt- og proteinomsætning og kan derfor påvirke vores søvnmængde, forbrændingen,  blodsukker og kalk-optagelse/udskillelse.
For meget kortisol over en længere perioder kan skade din nattesøvn, give dig tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne m.m.
Kortisol kan gøre stor skade på din krop!

Endorfiner
Endorfin er et hormon, der har stor indflydelse på stress. Endorfin er kroppens egen smertestiller og giver en følelse af lyst og energi, som kan være vanedannende. Det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.

Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det kan medfører, at du overhører kroppens faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.

Er du blevet arbejdsnarkoman, afhængig af at være online, sport, sex osv. er du muligvis blevet endorfin-junkie, der bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde eller ensomhed med endorfin.

Stress og hormonel ubalance

Stress kan medføre ændring i hormon balance, bl.a binyrebarkhormoner, adrenalin, noradrenalin og dopamin samt væksthormon og prolaktin.
Nogle ændringer skyldes kroppens klargøring til “kamp eller flugt” reaktionen for at beskytte sig selv. 
Langvarig stressende reaktioner kan føre til endokrine lidelser som Graves (stofskifte), gonade dysfunktion (ovarier, æggestok og testikler – de producerer henholdsvis østrogen, testosteron og andre hormoner), seksuel dysfunktion, dværgvækst og fedme. Stress kan også ændre den kliniske status af allerede eksisterende endokrine lidelser, såsom adrenalin og skjoldbruskkirtel problemer.

Binyrerne lider under langvarig stress, som følge af følelsesmæssig, miljømæssig eller fysisk årsag. Det kan medføre forhøjede kortisol niveauer, hvilket igen resulterer i vægtforøgelse (især omkring maven), blodsukker ubalancer, udtynding af huden, muskelsvind, hukommelsestab, højt blodtryk, svimmelhed, hedeture og nattesved.

Overbebyrdede binyrer, kan medføre udmattelse af binyrerne og kroppen kan ikke varetage at opretholde tilstrækkelig adrenalin hormon produktion. Symptomer på overbelastede binyrer kan føre til ekstrem træthed (kronisk træthedssyndrom), irritabilitet, manglende koncentrationsevne, frustration, søvnløshed, allergier, nervøsitet, depression, angst, PMS, følsomhed over for kulde og hovedpine. Kronisk lavt blodtryk kan være et afgørende symptom.

Progesteron medvirker til fremstilling af kortisol. Når kirtler er overbelastede, vil kroppen aflede progesteron til binyrerne for at understøtte kortisol balancen. Med reduceret progesteron, kan kroppen opleve østrogen dominans, dvs. PMS, hedeture, nattesved, migræne, fibromer, kraftig blødning, brystspænding, vægtøgning osv. For meget kortisol blokerer også progesteron receptorer, hvilket bidrager yderligere til lav progesteron.

Gendannelse af binyrebark funktionen er en forudsætning for en sund hormonbalance. Næringsstoffer, der har særlig betydning for binyrerne er B-vitaminer (især B5), C-vitamin, proteiner, magnesium, mangan, zink, kalium og plante-enzymer og binyreekstrakterne. Desuden aminosyrerne tyrosin og phenylalanin, som også hjælper med at genopbygge binyrerne.

Skjoldbruskkirtlen og hormoner

Overbelastede binyrer kan føre til hypothyroidisme (lavt stofskifte), som har en direkte indvirkning på den hormonelle sundhed. 

Vores stofskifte reguleres af skjoldbruskkirtlen – den kan skrue sin hormonale aktivitet ned i et forsøg på at vende ubalancen. Symptomer på hypothyroidisme er bl.a træthed, vægtøgning, fibromer, endometriose, cyster på æggestokkene, kraftig blødning, fibrocystisk, depression, PMS, migræne, manglende koncentration, kolde hænder og fødder, menopause, abort og infertilitet.

Hypothalamus/hypofyse/binyre akse aktivering på grund af stress forårsager nedsat produktion af TSH, og blokerer den inaktive thyroxin (T4) omdannelse, til den biologisk aktive triiodothyronin (T3), der har den største effekt på kroppen.