Sauna og Gus

Sauna

Saunaer har været kendt og benyttede i mindst 2.000 år og har været en populær social aktivitet i mange kulturer. Den europæiske sauna er blevet den traditionelle sauna, vi kender i dag – et saunarum med trævægge og en ovn. Påfyldning af vand på de varme sten skaber damp.
I dag kan traditionelle saunaer opvarmes med el, ild eller gas. Der opvarmes typisk til 70-90 grader.
Standard praksis er at sidde i varmen i 10-15 minutter, tage en pause (afkøle i frisk luft eller i koldt vand) og tilbage i saunaen… denne cyklus kan gentages flere gange.

Efter årtier med spredt forskning har et finsk forsker team fundet sammenhænge mellem regelmæssig saunabadning og positive resultater inden for områder som:

• Kardiovaskulær sundhed
• Blodtryk
• Åndedrætssygdom
• – og endda demens

Deres største studie var baseret på en kohorte på 2.315 middelaldrende mænd med en 20 års opfølgningsperiode.
Saunaens gennemsnitstemperatur var 77ºC, og bedste resultater blev observeret hos deltagere, der brugte sauna mindst fire gange om ugen.
Dansk forskning indenfor brug af saunavarme angiver, samlet saunatid på 57 minutter om ugen, som bedste effekt.

Mens de præcise mekanismer stadig ikke er forstået, foreslår forskerne de fysiske virkninger af saunaen – herunder hjertefrekvens, blodtryk og cellulær respons – svarer til lignende fordele, der ses ved regelmæssig motion.

Ved saunabesøg kan veksles mellem varme og afkøling. Varmen får blodkar til at udvide sig. Pulsen stiger med op til 50% og blodtrykket sænkes. Belastningen kan sammenlignes med trappegang. For at kroppen kan beholde sin nødvendige grundtemperatur sveder man – mellem 1/2 – 1 l ved 1 times vekslen sauna/afkøling.

Sundhedseffekten ved saunabesøg, tilskrives den kardiovaskulære effekt. En trænet saunagæst vil opnå et kredsløb der smidigt kan veksle mellem kulde og varme ved at regulere kredsløbet.
I saunakredse taler man om “bedre immunforsvar”. Det er ikke bevist, men mange saunagæster beretter om at de sjældent bliver syge. Saunavarmen får kroppen til at tro den har feber og det iværksætter et immunrespons der rydder op i kroppen – i forsøget på at fjerne årsagen til den øgede temperaturstigning.

Hud har generelt godt af at svede – det afsondrer affaldsstoffer og øger syreindholdet i huden, hvilket er gavnligt. 

Sauna gus – aromaterapi

Sauna gus er en ekstra “finesse” ved saunabesøg.

Vand og æteriske olier eller urter hældes over de varme sten og medvirker til en øget dampudvikling.
Dampen fortættes på huden og saunagæsten oplever en saunagus som varmere og med højere luftfugtighed end traditionel tør/varm sauna.
Ved saunagus vil dampen (og dufte) fordeles med sving af håndklæde eller vifte.
Der kan gå lidt “sport” i at udholde en varm gus, men en gus kan sagtens afvikles ved lavere temperatur.  Faktisk kan temperatur omkring 50-60 grader give et roligere og mere terapeutisk saunaophold, hvor urter eller olier kan fylde saunarummet med dets specifikke egenskaber i længere tid. Dette kaldes Aroma sauna.

OBS: Sauna kan ikke anbefales personer med svære hjertesygdomme og hjerterytmeforstyrrelser. Ved feber bør kroppen få ro til bekæmpe årsagen – her skal man ikke presse systemet yderligere. Lider man af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen bør man rådføre sig med sin læge.