Om Charlotte
Indehaver af FeetBack Fysio er fysioterapeut Charlotte Ringbæk, 57 år.
Gennem mere end 39 år har jeg fungeret som træner, instruktør og vejleder inden for motion og træningsaktiviteter – heraf de sidste 27 år på Amager.
I 2007 var mit ønske om at kombinere holdtræning med forebyggelse og behandling så stort, at jeg begyndte studiet til fysioterapeut. Som uddannet fysioterapeut havde jeg frem til september 2012 mit virke som daglig leder og fysioterapeut hos FYSIQ på Engvej, Amager.
I september 2012 åbnede jeg klinikken FeetBack Fysio på Islands Brygge. Mit omdrejningspunkt for at skabe et trygt og målrettet behandlings- og træningstilbud med fuldt fokus på optimalt resultat for den enkelte klient. Klinikken flyttede til egne private lokaler d. 1/1 2019 – på Genuavej 30, 1. sal – tæt ved Amager Strand metro.
Baggrund
- Statsautoriseret fysioterapeut fra Metropol København
- Uddannet pilatesinstruktør med 16 års undervisningserfaring i Matwork pilates
- Uddannet pilates reformerinstruktør af Lotte Pårup “Den Intelligente Krop”
– supplerende kurser hos Jessie Lee, Copenhagen Pilates Studio - Certificeret Z-Health® Exercise Therapy Specialist (R, I, S og T-phase samt 9S-structure og Next Evolution) ved dr. Eric Cobb, USA, founder and CEO.
- Ballroom Fitness – Dans med Parkinson, certificeret instruktør af Elisabeth Dalsgaard, Swingtime
- Uddannet gymnastikinstruktør. Tidligere konkurrencegymnast, konkurrence holdtræner og dommer
Over 30 års undervisningserfaring – flere end 11.000 holdtimer - Jeg efteruddanner mig løbende og underviser på kurser, conventions og workshops
– mere baggrund? – klik HER
Jeg er instruktør hos Sats Amager Strand og underviser følgende hold
Mandag 8.30-9.30: Pilates
Mandag 9.30-10.30: Senior træning
Tirsdag 16-17: Pilates
Torsdag 8.30-9.30: Pilates
Torsdag 9.30- 10:30: Senior træning
Du er altid velkommen at kontakte Sats Amager Strand for en prøvetime
Har modtaget Sats Award; Årets Holdinstruktør 2023
Jeg er fysioterapeut for Folketinget hver onsdag.
Jeg arbejder med at fremme ergonomiske løsninger så arbejdsrelateret slid på kroppen minimeres. Derudover vejleder og underviser jeg i træning og funktion, der styrker kroppen i forhold til arbejdsrelateret belastninger. I den ergonomiske vejledning vægtes:
- Indretning af kontorer og pladsforhold
- Placering af inventar i forhold til belysning
- Tilpasning af kontormøbler og arbejdsredskaber
- Mulighed for at ændre arbejdsstillinger
- Ensidigt belastende arbejde / variation i arbejdet
- Udmåling til skærmbriller
- Vejledning omkring øjne og syn samt træning af syns evnen