Nervevæv

Nervevævs mobilisering – neurodynamik

Kroppens samlede nervevæv angives at være op mod 30 km langt.

Nervevævet består af det centrale nervevæv i rygmarven, og det perifere nervevæv i arme, ben og ansigt.
Nervevævet skal kunne glide, strække, forkorte og bøje sig, og hver gang komme tilbage til udgangspositionen.

Neurodynamik er undersøgelse og behandling af nervesystemets vigtige evne til at tilpasse sig kroppens bevægelser og stillinger.

Efter en skade, f.eks hjernerystelse, bliver nervevævet mindre eftergiveligt og det hindrer naturlige bevægelser.
Ved tryk på nervevæv, fx iskias nerven, kan det påvirke benets gangfunktion når nerve ikke kan tilpasse sig det øgede stræk der opstår i kroppens væv når benet føres fremad under gang.

Eftergivelighed i nervevævet mindskes også ved inaktivitet. Er nervevævet for kort, resulterer det i uønskede bevægelser og eventuelt også i smerter, der ændrer den ønskede bevægelse.

Neurodynamik
Musklerne modtager og afsender impulser via nervebaner og musklens evne til at arbejde afhænger derfor af nervens evne til at fører impulser.

Ved nervevævs mobilisering arbejdes med nervens eftergivelighed med det mål at bedre nervens evne til at aktivere muskler.
Nervevævet kan mobiliseres ved nogle præcise bevægelser af f.eks. arm eller ben. Bevægelsen er rytmisk og forsigtig, da det er vigtigt ikke at udspænde nerven for meget. Behandlingen kan foregår passivt (hvor du fx ligger på briks) eller aktivt, hvor du instrueres i en række bevægelser der mobiliserer den ønskede nerve.

Målet med mobilisering er at stimulerer nervens mobilitet, forbedre cirkulationen og den koordinerende og styrende muskelaktivitet så spændingstilstanden i muskulaturen normaliseres.
Neurodynamisk behandling kan dæmpe spasticitet.

Du må ikke opleve smerte under nerve mobilisering, og du må aldrig udsætte nervevævet for et konstant træk, men blot mobilisere med rytmiske bevægelser.

Hvis vi under en konsultation, opnår færre smerter og en bedre muskelkontakt med neurodynamik, vil du ofte få mobilisering af den relevante nerve som hjemmebehandling.

Nedenfor er angivet rækkefølge for mobilisering af specifikke nerver, men du kan af mig, have fået personlige justeringer.

Mobiliser med små vippebevægelser af nakken eller over et af de bøjede led.

Nerver til benet 

  • Nerve Femoralis
    Motorisk:m. pectineus, m. quadriceps og m. sartorius
    Sensorisk: forsiden af lår og knæ, medialsiden of underben og fod (n. saphenus)
    Flow: Knæbøjning – hoftestræk – lænderyg bøjning – lænderyg sidebøjning væk fra benet – rygsøjlerotation væk fra benet
    Tip: benyt en stol til at sætte knæet bag dig
  • Nerve Saphenous
    Sensorisk    : gren af n. femoralis – dækker inderside af lår.
    Flow: Ankelbøjning og indad drejning – knæstræk – hoftestræk – hofte udad drejning.
  • Nerve Tibialis (fra N. Ischiadius)
    Motorisk: m. gastrocnemius, m. popliteus, m. soleus, m. tibialis posterior, m. flexor digitorum longus og m. flexor hallucis longus
    Sensorisk: yderst på nederste del af underben og fod samt hælen
    Flow: Ankelbøjning og udad drejning – knæstræk – hoftebøjning – lårbenet indad roteret og træk benet ind mod midten
    Tip: sid på gulvet med benet strakt frem eller lig på ryggen med benet strakt mod loftet

    Tibialis nerven fortsætter i:
    N. plantaris medialis
    Motorisk: m. abductor hallucis, m. flexor digitorum brevis, m. flexor hallucis brevis og m. lumbricalis Iongus
    Sensorisk: underside/inderside af forfoden, 3 1/2 tå inkl. negleleje.

    N. plantaris lateralis
    Motorisk: m. abductor digiti minimi, m. quadratus plantae, m. flexor digiti minimi, mm. interossei, m. adductor hallucis og mm. lumbricales II-IV.
    Sensorisk: underside/yderside af forfoden, 1 1/2 tå inkl. negleleje.
  • Nerve Common Peroneus
    Motorisk: på yderside af underben og fod (drop fod)
    Flow: Ankelstræk og indad drejning – knæstræk – hoftebøjning – lårbenet indad drejet og trukket ind over midten.
    Tip: sid på gulvet med benet strakt frem eller lig på ryggen med benet strakt mod loftet.
  • Nerve Suralis (en fortsættelse af n. tibialis og n.common peroneus)
    Sensorisk: bagsiden af læggen
    Flow: Ankelbøjning og udad drejning – knæbøjning – hoftebøjning – lårbenet indad drejet og benet trukket ind over midten.
    Tip: se video

Nerver til underarm og hånd

  • Nerve medianus
    Spred og stræk fingre – bøj håndled opad – albuen strækkes – armen drejes udad og trækkes lidt ud fra kroppen – skulderblad sænkes – hovedet sidebøjes til modsatte side. Herfra mobiliseres over skulder, albue eller håndled.
    Tip: start stående med armen ned langs siden.
  • Nerve Ulnaris
    Spred og stræk fingrer – bøj håndled opad – bøj albuen – løft overarm op og drej den til siden så fingrer er udfor øerne (honnør position). Sænk skulderbladet og sidebøj hovedet til modsatte side. Herfra mobiliseres over skulder, albue eller håndled.
    Tip: start stående med armen ned langs siden.
  • Nerve Radialis
    Kryds tommelfinger ind i hånden og bøj håndledover. Stræk albuen – drej hele armen indad og løft armen ud til siden. Sænk skulderbladet og sidebøj hovedet til modsatte side. Herfra mobiliseres over skulder, albue eller håndled.
    Tip: start stående med armen ned langs siden.

Kranienerver til ansigtet

  • Nerve Trigeminus
    Nakke fleksion, øverst – nakke sidebøjning væk fra berørte side – underkæbe glide ned/væk fra berørte side – fuld nakke fleksion (små nikkebevægelser).
  • Nerve Facialis
    Nakke fleksion, øverst – nakke sidebøjning væk fra berørte side – underkæbe glide ned og væk fra berørte side – fuld nakke fleksion (små nikkebevægelser)