Ledbevægelse

Kroppens knogler hænger sammen via led.
Graden af bevægelse i et område afhænger af typen af led

• Drejeled: Rotationer omkring egen akse – fx underarmens rotation og nakken to øverste led
• Hængselled: Flexion og ekstension – fx knæet, albuen og fingerled
• Glideled: Leddet glider i samme plan, som ledoverfladen
• Kugleled: Her kan leddet bevæge sig i alle retninger – fx skulder og hofte
• Sadelled: To sadelformet knogler oven på hinanden – fx tommelfinger
• Ellipsoidled: Kaldes også ægge-led. Det kan alle bevægelser undtagen rotation – findes mellem underarm og håndrod

Det er livet igennem vigtigt at vedligeholde et leds bevægelighed. Ledbevægelse aktiverer den proprioceptiske sans, som giver hjernen fornemmelse af leddets stilling.
At træne ledbevægelse reducerer risikoen for skader i muskler, sener og led. Når du kan bevæge et led i sin fulde bevægebane, kan du også træne optimal muskelstyrke. Det vil gavne muskelbalance over led og reducerer muskel udtrætning, som kan opstå når nogle muskler ikke kan bevæge sig fuldt ud.

Nedsat ledbevægelighed opstår

• Når der er hævelse i et led
• Ved stivhed i ledbånd, muskler og bindevæv
• Ved brud på knogler
• Ved dislokation af led
• Ved skader på menisk, diskus eller anden brusk (inkl forstuvninger)

De klassiske årsager (og diagnoser) til nedsat led bevægelighed er

• Frosen skulder
• Artrose (slidgigt)
• Leddegigt
• Ankyloserende spondylitis (fx Bechterews rygsygdom)