Knogleskørhed

Knogleskørhed kaldes også osteoporose. Osteoporose er karakteriseret ved nedsat knoglemængde og ændret mikro-arkitektur. Det nedsætter knoglernes brudstyrke og øger risikoen for knoglebrud.
Osteoporose forekommer dels som en selvstændig sygdom (primær osteoporose), dels som følge af andre sygdomme (sekundær osteoporose). Osteoporose indebærer, at knoglemineraltætheden falder. Man oplever som regel ikke symptomer på osteoporose, før evt. knoglebrud indtræffer.
Den alderskorrigerede forekomst af frakturer pga osteoporose er stadigt stigende i Europa.
Som følge af det accelererede knogletab omkring menopausen har osteoporose været opfattet som en kvindesygdom.

Den maksimale knoglemasse, der opnås i 20-25-års alderen, betegnes peak bone mass og er primært genetisk betinget.
Indtagelse af kalk og D-vitamin er væsentlig for beskyttelse mod osteoporose, ligesom kosttilskud med D-vitamin og kalk effektivt reducerer forekomsten af frakturer. 

Andre faktorer af betydning for udvikling af osteoporose er rygning, tidlig menopause og mangel på fysisk aktivitet. Også mangel på vægtbærende fysisk aktivitet hos børn inden puberteten har indflydelse senere i livet. 

Knogletæthedsmåling måler massen af knoglemineral (BMD = Bone Mineral Density) i et defineret område af skelettet (BMD g/cm²).
Man måler knoglemasse korrigeret for størrelse udtrykt ved arealet af det scannede område.
Der bruges en speciel billedteknik – røntgen absorptionsmetri. Metoden kaldes DXA scanning og T-score-systemet for diagnostik af osteoporose gælder kun for “kaukasiske” kvinder:

• T-score < -2,5 bekræfter osteoporose-diagnosen
• T-score mellem -2,5 og -1,0 kaldes osteopeni (forstadie til osteoporose)
• T-score > -1,0 betragtes som normalt

Udvikling af osteoporose hænger bl.a. sammen med mangel på kalk og D-vitamin, som er vigtigt at sikre sig gennem kosten.
Muskelstyrke og knoglemasse bevares gennem fysisk aktivitet. Det er vigtigt, at finder et niveau for træning og motion, der tager hensyn til knogleskørhed og samtidig vedligeholder eller øger muskelstyrke, kondition, balance og knoglemasse.
Har man fået konstateret knogleskørhed kan man være bange for at falde og brække knogler, eller for at der kommer sammenfald i ryghvirvler, og flere bliver bange for at røre sig. Videnskabelige studier har vist, at vægt bærende motion er rigtig godt for vedligeholdelse af knoglerne. Det kan f.eks. være gang, jogging eller løb. Det er ligeledes vigtigt at styrke musklerne og træne balancen, så man undgår fald og dermed risiko for knoglebrud.

Kontraindikationer ved osteoporose – og hvad træning bør have fokus på

• Rygsøjlen – vær især opmærksom på rotationer af rygsøjlen, særligt under løft
• Undgå tunge løft (over 5 kg)
• Belast ryggen symmetrisk – bær samme vægt i begge hænder.
• Instruktion og benyt korrekt løfte-bæreteknik:  Stå helt tæt på det, der skal løftes. Bøj knæ og hofter, mens ryggen holdes rank. Brug lår- og sædemuskler ved løftet og bær med begge hænder, mens genstanden holdes tæt ind til kroppen. Næse og tæer har samme retning.

FORSLAG TIL TRÆNING

• Opvarmning med fokus på rolige rygsøjle bevægelser i alle retninger, skulder/skulderblade, ankler, knæ, hofter og bækken
• Holdningsøvelser
• Rejse/sætte – squat
• Trapper/step – variation af trin
• Stavgang
• Gang med retningsskift
• Statisk balance: tandem med skulderbevægelse, hovedbevægelser, øjne åbne/lukket
• Dynamisk balance på ét ben – bevæg det andet ben, arme eller ryggen
• Styrke med håndvægte eller elastikker