Infrarød varme (IR varme)

Infrarød varmeteknologi har eksisteret i næsten 100 år og benyttes hyppigt i forbindelse med helsebehandlinger på kursteder, ved aktiv restitution af atleter og på hospitaler i Japan.

IR-varme aktiverer vandmolekyler i kroppen, som med deres vibration medfører en varmereaktion der får temperaturen i vævet til at stige. Herved udvides blodkar og blodcirkulation øges med det resultat at vævet får næring (ilt) tilført og affaldsstoffer fjernes. Det er den naturlige respons der aktiveres – der sker intet, som kroppen ikke selv kan…. hvis den fungerer optimalt. 

Varme respons opnås når vi varmer kroppen op med bevægelse. Når væv opvarmes, øges stofskifteprocesser – cellernes metabolisme. En energiforladt krop, en krop der kæmper med for megen inflammation eller har nedsat bevægelighed, kan ikke fungere optimalt. Derfor kan det være svært for celler at gøre deres arbejde optimalt – nemlig at sørge for energi og rydde op.
Undersøgelser påviser også sænkning af for højt blodtryk, forbedring af blodets viskositet samt en sund påvirkning af hjertets funktioner ved benyttelse af IR varme. 
IR varme stimulerer kroppens celler til at optimere deres arbejde og over tid kan cellerne forhåbentlig igen blive så funktionsdygtige at du oplever mere energi og hurtigere restitution.

Øget vævstemperatur vil få hjernen til at tro at kroppen har feber – og derfor iværksættes et immun respons, der vil bekæmpe infektioner, vira mm.
Middle/Far infrarød varme (MIR og FIR) trænger ca 3-4 cm ind i kroppens væv og led. Det øger blodcirkulationen og hjælper med at udskille affaldsstoffer, toksiner og mikrobakterier – kroppens immunforsvar bliver derved styrket.

Selvom temperaturen ikke behøves at være høj som ved almindelig sauna, så vil du opleve at svede.

Hvad er Infrarød varme
Infrarød varme er den direkte varme vi kender som solvarme. Vi mennesker kan ikke se de infrarøde stråler – vi kan mærke dem. Stråler fra IR-paneler er de “gode” stråler, fra samme frekvens som sollyset og som harmoniserer med kroppens egen frekvens (9,4 micron svarende til kropstemperatur) – men uden ultraviolette stråler.
Den menneskelige krop indeholder ca. 70% vand. Vandmolekyler i kroppen vibrerer internt med en frekvens på omkring 31,89 THz svarende til en bølgelængde på 9,4 micron (µmeter). Infrarøde bølger fra en FIR kilde vil ved denne frekvens styrke naturlig aktivitet i celler – dermed fungerer cellen mere optimalt.

  • Visuelle lys | Bølgelængde:390nm – 750nm
    • Rødt lys: 635nm – 750nm (ofte benyttet 660nm)
    • Orange lys: 590nm – 635nm
    • Gult lys: 560nm – 590nm
    • Grønt lys: 520nm – 560nm
    • Cyan/tyrkis: 490nm – 520nm
    • Blåt lys: 450nm – 490nm
    • Lilla: 400nm – 450nm
  • Infrarødt lys: 750nm – 1mm (NIR: 660 (rødt lys) / MIR: 808nm / FIR: 980nm)

Behandlingslys med en bølgelængde på 808 eller 980 nm er usynligt for det menneskelige øje, mens lys på fx 660 nm, er synligt som rødt lys.
Lys i bølgelængde området fra ca. 600 nm (synligt rød) til ca. 1000 nm (usynligt infrarød) kaldes det “biologiske vindue”. Her trænger lyset gennem huden og spredes i vævet og påvirke celler. Dybdevirkningen ved en bølgelængde på 600-700 nm er ca. 1-2 cm, og anvendes mest til hud- og sårbehandling. Ved 800-900 nm opnås en dybdevirkning på ca. 3-4 cm, som primært anvendes til smerte- og vævsbehandling.

Lys med en bølgelængde under 600 nm eller over 1000 nm, stoppes i huden af pigmenter, hårsækken, blodet og kroppens vandmolekyler, og anvendes ikke til behandling.

Den afgørende forskel mellem behandlingslys og almindeligt lys er, at behandlingslys fotoner bevæger sig i bølger, som er i fase. Det betyder, at energien først frigøres når lyset rammer en overflade, hvor energien kan blive absorberet.

Infrarød varme hjælper ved

  • At reducere muskelsmerte
  • At mindske stivhed i led
  • At reducere muskelkrampe
  • Positiv effekt på leddegigt
  • Smertebehandling
  • At forbedre blodkredsløbet
  • At hjælpe ved helbredelse af inflammatoriske tilstande og ødem
  • Gavnlig effekt ved sårheling
  • Vægttab

Tendinopati / seneproblematikker

  • Carpal-tunnel (håndrod)
  • Lateral/medial epicondylitis (mussealbue, tennis albue, golf albue)
  • Biceps
  • Supraspinatus
  • Infraspinatus
  • Trochanter major (hofteled)
  • Patella sene (knæskal)
  • Achilles sene
  • Plantar fasciitis (svangsene)

Artrose (gigt)

  • Fingerled; PIP or MCP
  • Håndled
  • Albueled
  • Glenohumeral – skulderled
  • Acromioclavicula – kraveben/skulderblad
  • Tempomandibular – kæbe
  • Nakke
  • Lænderyg
  • Hofte
  • Knæ
  • Ankle

OBS: IR-varme er, i første omgang, uegnet for

  • Gravide og ammende
  • Kvinder med kobberspiral bør ikke benytte IR ved højere temperatur end 40 grader
  • Personer med implantater (kirurgisk eller silicone) eller pacemaker (maksimum tid 20 minutter)
  • personer med større åbne sår
  • Personer med feber
  • Personer med dissemineret sklerose, lupus eller hemophiliacs
  • Rådfør gerne med egen læge, da ovenstående er generel vejledning og et absolut konservativt råd ud fra producernter af IR udstyr.