Faste og kroppen

Hvad sker der i kroppen, når vi faster?
Faste kan inddeles i forskellige faser:

• Fase 1: Næringsstoffer fra mad fordøjes, absorberes og lagres.
• Fase 2: Næringsstoffer er optaget af tarme. Leveren bruger af sine lagre af glykogen for at vedligeholde blodsukkeret og fedtvævet frigiver fedtstoffer.
• Fase 3: Leverens lagre af glykogen udtømmes og lever begynder at producere ketoner som energi til kroppen.
• Fase 4: Masser af ketoner og kroppen får næsten kun energi fra fedtvævet (fasen kan vare i ugevis).
• Fase 5: Kroppens fedtvæv er tømt fedt. Proteiner i muskelmassen er sidste mulighed for at skaffe energi (alt faste skal indstilles – ellers vil vi miste muskelmasse).
  Afhængig af kroppens fedtprocent kan mennesker tåle at faste fra et par uger op til adskillige måneder, førend fase 5 indtræffer. Har man en stor fedtprocent, kan man faste i længere tid, før kroppen nedbryder muskelmassen. Undersøgelser har vist, at selv 10 dages fuld faste ikke tærer på muskelmassen i det kroppen går i en proteinbesparende mekanisme, der begrænser det oprindelige tab i skeletmuskelproteiner.
  Faste kombineret med fysisk aktivitet påvirkede ikke træningens indvirkning på muskelpræstationen.

Folk der faster, beretter ofte om klarhed i hjernen. Der findes ingen videnskabelig forklaring, men et bud er, at ketoner virker som energi i hjernen.

Taber man sig ved faste?
Faste vil i sig selv ikke fører til vægttab. Vægttab kræver energi underskud; der skal indtages færre kalorier, end vi forbrænder.
Under periodisk faste taber vi os, hvis vi indtager færre kalorier, end vi forbrænder. Man kan altså ikke spise, hvad man har lyst til i det 8 timers spisevindue, hvis man ønsker et vægttab.

Selvom periodisk faste i sig selv ikke fører til vægttab, er der en række helbredsfordele, bl.a.:

• Man lærer, hvordan kroppen reagerer på at spise og faste. Man får føling med, hvad kroppen har brug for.
• Man får mere energi.
• Man kommer i balance med kroppens døgnrytme og sover bedre.
• Der rapporteres om forbedret blodtryk, insulinfølsomhed, blodsukker niveau, hud samt lavere hvilepuls.

Hvem skal IKKE faste?

• Undervægtige – med en fedtprocent under normal
• Ældre personer som er småtspisende og ikke får nødvendig næring
• Personer med spiseforstyrrelser
• Patienter, der lider af alvorligere sygdomme og kroniske sygdomme i slutstadiet
• Personer der tager medicin, der kan blive påvirket af faste
• Patienter, der gennemgår kemoterapi og som er mere sårbare over for sarkopeni