KOL

Det skønnes, at omkring 430.000 danskere har kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hvoraf 270.000 har sygdommen i klinisk betydningsfuld grad.
På landsplan resulterer sygdommen i ca. 3.500 dødsfald og ca. 23.000 indlæggelser årligt.

KOL er præget af kronisk inflammation, og det er sandsynligt, at inflammation spiller en rolle ved nedsat muskelkraft.
Sygdommen er karakteriseret ved irreversibel nedsættelse af lungefunktionen med gradvis tiltagende og efterhånden invaliderende åndenød som det vigtigste symptom.
Den altovervejende årsag til udvikling af KOL er rygning. Men KOL kan også udvikles af astma eller pga luftforurening.
I de seneste år, i takt med den øgede forekomst af sygdommen, er interessen for KOL steget, og der er i dag international konsensus om, at et rehabiliterings program er en vigtig bestanddel af KOL-behandlingen.

Man inddeler KOL i forskellige grader

  • Mild: over 80% lungefunktion tilbage
  • Moderat: mellem 50-79% lungefunktion tilbage
  • Svær: mellem 30-49% lungefunktion tilbage
  • Meget svær: under 30% lungefunktion tilbage

Lungefunktion bliver målt i FEV1 – Forced Expiratory volume in 1 sec.
Man blæser alt hvad man kan ned i et rør, der måler volumen og hvor kraftigt man kan blæse i en udånding.

Karakteristiske symptomer hos personer med KOL

  • Åndenød – grundet øget modstand af luft gennem bronchier
  • Sekret
  • Nedsat funktion
  • Træthed
  • Angst for bevægelse => inaktivitets spiral
  • Social isolation
  • Ofte lav kropsvægt pga. træthed, sekret og den energi der går til at trække vejret  

Efterhånden medfører den tiltagende åndenød angst for at bevæge sig, hvilket medvirker til en stillesiddende livsform. Dette fører på sigt til dekonditionering og udvikling af muskelatrofi, som forværrer åndenøden yderligere. 

Fysisk aktivitet bedrer ikke lungefunktionen ved KOL, men øger kondition via effekt på muskulaturen og hjertet.

Rehabilitering i form af mindst 4 ugers konditionstræning har positiv effekt på følelsen af dyspnø og træthed, emotionel funktion samt kondition.
Træning øger den maksimale iltoptagelse (kondition) og gangafstand, men ikke fornemmelsen af dyspnø.
Undersøgelser viser, at rehabiliteringsprogrammer fører til færre indlæggelser.

Alle med KOL har fordel af fysisk træning. Den fysiske træning bør tilrettelægges individuelt og omfatter udholdenhedstræning, gang eller cykling, hvor aktiviteten i længere tid ligger på 70-85 % af den maksimale iltoptagelse. Daglig gåtur med en hastighed, som medfører en belastning svarende til Borg-skala 16-17. Gangdistancen skal øges gradvist. Træningen bør suppleres med styrketræning.

BORG skala (graden af oplevet anstrengelse på en skala fra 6-20)

0 %  6   
 7  Meget meget let
 8   
 9  Meget let
 10   
 11  Ret let
 12   
50 %  13  Noget anstrengende
 14   
 15  Anstrengende
 16   
 17  Meget anstrengende
 18   
 19  Meget meget anstrengende
100 %  20   

KOL medicin modvirker afslapning og gør det svært at kontrollerer vejrtrækning. Forsøg at inddrage vejrtrækning under træningsøvelser – synkroniser udånding med belastningsdelen.
KOL træning styrker evnen til at optage ilt. Bedst effekt opnås ved intensitetstræning (udholdenhedstræning med 80 % af VO2max) fx ved gang eller cykling.

Ved fysisk træning opnås

  • Mindre træthed og mindre dyspnø
  • Bedre muskelstyrke og kondition
  • En øgning af brystkassens bevægelighed og øgning af respirationsmuskelstyrke således, at funktionsniveau bedres og dermed daglig aktivitetsniveau.

FORSLAG TIL TRÆNING
Kontraindikationer: ingen. 
Der kan gives ilt til personer med iltmætning under 90%. Normal iltmætning er 99-100%

Vejrtrækning – siddende eller stående

  • Pust med lyd (30 lange pust)
  • PLB: Pursed Lip Breath (modstand på udånding)
  • Vejrtrækning med fokus på udånding. Træn i 2-3 minutter med:
    • Tæl til 2 på indånding – tæl til 4 på udånding – tæl til 2 uden vejrtrækning – gentag.
    • Tæl til 3 på indånding – tæl til 6 på udånding – tæl til 2 uden vejrtrækning – gentag.

Opvarmning

  • Nakke – løsne op
  • Skulderrulninger
  • Knæ/lår – vægtoverføring og stræk
  • Rygsøjle – især brystryggen – med bevægelser i alle retninger
  • Kajakken – skuldersving
  • Plukke æbler – ryg og skulder

Brystryggen – mobilisering

  • Rygliggende bækkenløft med armsving og vejrtrækning
  • Siddende sidebøjninger med vejrtrækning og mobilisering

Motion: pulsen op (Borg 15-17). Gå-tur, gang på stedet, dans, zumba, cykling, aerobic, svømning

Kondition: Gang (interval) – veksle mellem 50% af VO2max i 1½ min og 80-90% af VO2max i ½ min.

Styrkeøvelser (1) – siddende på stol med elastik/thera band: 2-3 sæt af 10 gentagelser:

  • Brystmuskler: skubbe frem
  • Ryg: rowing
  • Skulder: pres op
  • Biceps: albuebøjning
  • Triceps: albuestræk
  • Lår: rejse/sætte

Styrkeøvelser (2) – når man kan komme op/ned fra gulv: 2-3 sæt af 10 gentagelser:

  • Lår: Rejse/sætte
  • Biceps: Armbøjning m/ håndvægte 2-3 kg
  • Bryst og triceps: Armstrækkere fra knæ4stående eller ved væg
  • Baller: Bækkenløft fra rygliggende
  • Mave: Mavebøjning fra rygliggende
  • Ryg: Rygøvelse diagonalstræk fra knæ4stående eller ved bordstøtte

Stræk og afspænding

  • Scalener, sternocleidomastoideus (halsmuskler)
  • Trapezius (hals/skulder)
  • Pectoralis (bryst)
  • Quadriceps og haser (forside, bagside lår) samt lægmuskler
  • Afspænding med vejtrækningsfokus – udånding