Gigt
Groft sagt, kan man skelne mellem to slags gigt – slidgigt og leddegigt. Det eneste, de har til fælles er, at de begge er karakteriseret ved smerte, inflammation, stivhed og hævelse af led. Der er dog stor forskel på årsagen samt deres præsentation.
Artrose (osteoarthritis)
– er det, vi på dansk lidt misvisende kalder slidgigt.
Ordet gigt betyder betændelsestilstand i led, og det er faktisk ikke tilfældet i forbindelse med artrose. I stedet er der tale om en nedbrydning af ledbrusken, som sker i stigende omfang med alderen, ved overbelastning af et led over længere tid eller ved arvelig disponering.
Hensigtsmæssigt brug af kroppen vil gøre den stærkere – også ledflader – mens belastende brug eller traumer kan fremskynde nedbrydningen.
Artrose er den hyppigste ledsygdom og en af de hyppigste kroniske sygdomme.
Hver femte dansker har symptomer på slidgigt, som normalt påvirker de yderste led, som fx yderste led af fingre og tæer. Derudover optræder artrose uden symmetri, så typisk er det den ene hånd, fod, knæ eller hofte, men ikke den anden.
Slidgigtsprocessen påvirker i starten primært ledflader beklædt med brusk. Bruskens hovedeopgave er at mindske gnidningsmodstand mellem ledfladerne dels at virke fjedrende og stødabsorberende. Ved ensidigt slid bliver bruskfladen tyndere og ujævn. På trods af disse forandringer har undersøgelser påvist, at slidgigt ikke nødvendigvis kan forklare smerte.
Derimod er der meget der tyder på, at mekaniske problemer er en stor del af smerteforklaringen. Nedsat bevægelighed i et led skyldes normalt arvævs- og bindevævsdannelser omkring leddet (i ledkapslen, ledbåndene eller musklerne), som dannes ved blødninger eller inaktivitet.
Et traume (vrid eller stød) mange år tidligere kan have skabt en ændret bevægelighed, som med årene kommer til at slide unormalt meget på leddet. Ligeledes kan inaktivitet i et led, fx i forbindelse med et brud, hvor der har været anlagt gips, og hvor genoptræningen har været mangelfuld være årsagen.
Behandling samt træning retter sig mod at genskabe smidighed og bevægelighed i tide – helst inden ledbrusken bliver slidt meget ned.
Den bedste måde at forsyne ledbrusk med næring er ved at træne leddets fulde bevægelighed under moderat og kontrolleret belastning med mange gentagelser.
Diagnose stilles ud fra kliniske og ved røntgenbilleder. Radiologisk ser man:
- en ledspalte, der er smallere end normalt
- tegn på tab af ledbrusk
- osteofytdannelse (ujævn knoglerand)
- menisk eller diskus degeneration
- subchondral sclerosering (fortætning af knogle under brusken)
- knoglemarvsødemer
De radiologiske forandringer optræder først sent i forløbet. Før disse er synlige, opleves smerter ved belastning og bevægelse.
Efterhånden tilkommer hvilesmerter og ledsvulst.
Ved akut ledinflammation skal det afficerede led hvile, indtil effekt af medicinsk behandling er opnået. Ved tiltagende smerter efter træning holdes der pause, og træningsprogrammet modificeres. Ved akut ledinflammation og/eller symptomforværring i forbindelse med træning skal træningsformen ændres. Træning af andre led end det eller de afficerede vil have gavnlig effekt.
Der er i dag international konsensus om, at alle grader af artrose kan behandles med fysisk træning. Den fysiske træning sigter imod at bedre symptomer og funktionsniveau.
Der er god evidens for en effekt af fysisk træning, bådekredsløbstræning og styrketræning, på selvrapporteret smerte og generelt funktionsniveau hos personer med knæ- og hofteledsartrose. Isoleret træning af hoftemuskler medfører færre knæsmerter ved knæ-artrose, hvilket indikerer, at det ikke er nødvendigt at træne det afficerede led, men at træning i sig selv har en positiv effekt på smerter.
Hos FeetBack Fysio kan du få råd og vejledning i, hvordan du forebygger artrose og du kan få vejledning i, hvordan du trænet hensigtsmæssigt for at reducere artrose gener.
Måske har du hørt om GLA:D? Godt Liv med Artrose i Danmark
GLA:D er for dig med slidgigt i knæ eller hofter og bygger på neuromuskulær træning minimum 2 gange ugentlig i 6 uger. Du kan få vejledning i GLA:D træning hos FeetBack Fysio, hvor du får individuel konsultation, vejledning i øvelserne som du kan lave hjemme – og opfølgning.
Leddegigt (Rheumatoid arthritis)
Rheumatoid artrit – eller leddegigt, som det kaldes det på dansk, er en anden gigtform artrose. Det er en auto immun sygdom, der får dit immunforsvar til at angribe eget væv i led. Leddegigt kan forekomme i alle aldre, men heldigvis er juvenile artrit (børneleddgigt) relativt sjælden.
Leddegigt har tendens til at være bilaterale og symmetrisk, således at fx. alle fingreled på begge hænder vil påvirkes. Der ses ofte deformiteter på især hænder og fingre.
Får du konstateret leddegigt har du behov for træning, for at kunne bevare din bevægelighed så længe og så godt som muligt. Ofte vil træningen være en blanding af moderat styrketrænig, cardio træning og varmtvandstræning, som mange leddegigtpatienter er glade for, da de oplever mindre smerte og størrer bevægelighed af de ramte led i det lune vand.
FeetBack Fysio vejleder, afholder foredrag og workshops om gigt
– kontakt Charlotte for mere info.